Udgivelser
Jeg er forfatter, medforfatter eller redaktør af en række udgivelser om retssikkerhed, forfatningsret og menneskerettigheder, samt om religionsret og forholdet mellem religiøs ret og dansk ret, som jeg bl.a. har skrevet en ph.d.-afhandling om.

Varetægtsfængsling
I rapporten fra Justitia og Advokatsamfundet undersøges udviklingen i brugen af varetægtsfængsling. Rapporten bygger på kvalitative og kvantitative undersøgelser og finder, at længden af varetægtsfængslinger er steget markant de seneste år. I det lys fremsættes en række anbefalinger til bedre regulering.
Tryk på billedet for at læse rapporten.
Religiøse råd og domstole
Sammen med tre andre forskere udgav jeg en bog om de retssikkerhedsproblemer, der eksisterer, når religiøse trossamfund har semi-juridiske processer om bl.a. skilsmisser, eksklusion, m.v. Bogen omhandler hvad dansk jura siger om disse problematikker og beskriver samtidig praksisser i Folkekirken, den katolske kirke, den ortodokse kirke, hos jøder, muslimer, Jehovas Vidner, Mormonkirken, frikirker og Metodistkirken.
Tryk på billedet for at læse bogen.


Aktindsigt
I rapporten fra Justitia undersøges hvordan reglerne om aktindsigt faktisk anvendes i den offentlige forvaltning og hvordan bl.a. journalister oplever, at de anvendes. Rapporten viser, at uklare regler, manglende konsekvenser for fejl samt en lukkethedskultur har undermineret lovens intentioner og offentlighedens tillid. På den baggrund fremsættes en række anbefalinger.
Tryk på billedet for at læse rapporten.
Religion og Grundlov
I forbindelse med Grundlovens 175 års jubilæum var jeg en af redaktørerne af denne bog, om Grundlovens religionsparagraffer, hvad baggrunden var for deres formulering, og hvordan de er blevet forstået i de 175 år siden da. Et af kapitlerne i bogen skrevet af mig omhandler Folkekirkens forfatningsretlige status, herunder den udvikling der har været i synet på, om staten kan regulere kirkens teologiske indhold.
Tryk på billedet for at læse mere om bogen.

